Bally: systemet, der dækker 24 af de 37 tal.

Hvad er Bally-systemet i roulette?

Bally-systemet er en roulettestrategi bygget på en kombination af flere indvendige indsatser. Målet er ikke at ramme ét bestemt tal, men at dække en stor del af roulettebordet, så enhver gevinst giver den samme nettogevinst. Opstillingen dækker 24 af 37 tal og giver +6 enheder ved gevinst. Rammer du ingen af de dækkede tal, ganges hele opstillingen med tre til næste spin.

Ved første øjekast lyder det fristende. Chancen for gevinst i ét spin er cirka 64,86 % — markant mere end ved en indsats på farve, hvor du vinder 18 ud af 37 spin. Netop den høje gevinsthyppighed er hovedårsagen til, at Bally på kort sigt kan virke mere stabilt end aggressive systemer som Martingale.

Hvorfor virker Bally så stabilt?

Bally taber ikke ofte. Knap to tredjedele af spinnene ender med gevinst og et lille plus, så du har længe fornemmelsen af, at systemet virker. De hyppige gevinster skaber en illusion af kontrol. Men resultatet på lang sigt bestemmes ikke af antallet af behagelige små gevinster, men af forholdet mellem den lille gevinst og det store tab.

Rammer Bally, får du 6 enheder. Taber det fire gange i træk med progressionen 12 → 36 → 108 → 324 enheder, er det samlede tab 480 enheder. Én mislykket række udsletter altså firs tidligere gevinster. Det er samme psykologiske effekt som ved mange progressive systemer: mange små, rolige resultater og et sjældent, ekstremt pres.

Bally-systemets indsatsopstilling

Grundopstillingen bruger i alt 12 enheder fordelt på syv indsatser: 2 enheder på kombinationen 0–1–2–3, 1 enhed på split 4–5, 3 enheder på six line 10–15, 2 enheder på corner 20–21–23–24, 1 enhed på split 22–25, 1 enhed på split 30–33 og 2 enheder på corner 31–32–34–35. Dermed dækkes 24 forskellige tal.

Fidusen ved fordelingen er, at en gevinst på en hvilken som helst del af opstillingen giver den samme nettogevinst. En split med 1 enhed giver 17 enheder ved gevinst, men de øvrige 11 enheder taber du — nettogevinsten er +6. En six line med 3 enheder udbetaler 5:1, altså 15 enheders gevinst, mens resten af opstillingen taber 9 enheder. Resultatet er igen +6. Corner-indsatserne og kombinationen med nullen fungerer på samme måde.

Det er en elegant konstruktion — Bally er ikke en tilfældigt spredt samling indsatser, men et gennemtænkt indsatsgitter. Alligevel gælder det, at elegance i sig selv ikke giver nogen fordel over casinoet. Roulette bedømmer ikke, om et system er pænt bygget. Hvert spin har stadig den samme matematiske husfordel.

Hvad betyder husets fordel præcis for Bally?

Husets fordel betyder, at indsatsens forventede værdi er negativ for spilleren i længden. I europæisk roulette ligger den omkring 2,70 %, i amerikansk omkring 5,26 % på grund af dobbeltnullen. Tallene er bygget direkte ind i forholdet mellem udbetalinger og sandsynligheder — og de gælder ikke kun én bestemt strategi.

Bally ændrer ikke noget ved det. Hver af de syv indsatser i opstillingen har hver for sig en negativ forventet værdi, og det har deres sum også. Den kloge fordeling sikrer den samme gevinst ved en træffer, men den ændrer hverken antallet af dækkede tal, udbetalingerne eller sandsynligheden for næste spin. Den ændrer kun, hvor meget du satser efter et tab.

De testede Bally-varianter

Den oprindelige test prøvede ikke kun grundgrænsen på fire spin. En række forkortet til tre spin bremsede faldet, men ændrede ikke dets karakter — systemet gik stadig nedad, blot i et mindre dramatisk tempo. En forlængelse til seks spin gav en mere takket graf, men problemet på lang sigt var det samme.

Først den meget lange variant med en grænse på tolv spin blev interessant. Her kunne grafen faktisk se indbringende ud og tegne en stigende kurve. Men netop her dukker det samme problem som hos Martingale op: de lejlighedsvise enorme fald. Den oprindelige test nævner lokale fald på op mod 300.000 enheder. Det er ikke almindelig spillevolatilitet, men et praktisk uspilleligt krav til både bankroll og bordgrænser.

En anden testet variant hævede grundindsatsen med én enhed efter hver tabt række for gradvist at hente de tabte rækker hjem. Resultatet var dog igen problematisk: grafen svingede ganske vist omkring nul i længere tid, men til sidst tog den nedadgående tendens over, og de enkelte fald nåede ekstreme værdier. I grundvarianten over 25.000 spin endte systemet omkring 25.000 enheder i minus.

De største risici og bordets grænser

Den første risiko er psykologisk: de hyppige gevinster skaber en illusion af kontrol, og spilleren undervurderer risikoen. Den anden risiko er bankrollen. En grundindsats på 12 enheder ser ikke truende ud, men progressionen 12, 36, 108 og 324 enheder betyder, at fire tab i træk koster 480 enheder. Med en enhed på 10 kr. er det 4.800 kr., med en enhed på 100 kr. hele 48.000 kr. — en enorm forskel i forhold til den tilsyneladende beskedne grundindsats.

Den tredje risiko er bordets grænser. I de længere varianter skal du hæve hele opstillingen af indsatser, ikke én simpel indsats. Begrænser casinoet den maksimale indsats på en bestemt type indvendig indsats, kan systemet knække, før det statistisk set når frem til næste vindende spin.

Sådan læser du grafen over bankrollen

Bally-grafen har en karakteristisk form: lange rolige stræk med små gevinster afbrudt af dybe trin nedad. Hvert trin er én tabt række. Se derfor ikke kun på slutresultatet — vigtigere er det største fald, den største satsede opstilling og hvor ofte de dyre rækker dukker op.

Derfor har simulatoren foroven en knap, der skifter mellem grafen over bankrollen og grafen over indsatserne. Den anden viser ofte problemet hurtigere: bankrollen kan se stabil ud, mens opstillingen allerede vokser til beløb, ingen almindelig spiller vil acceptere.

Sådan bruger du Bally fornuftigt i systemtesteren

Den bedste måde at forstå Bally på er ikke at spille én demonstrationsrække. Det er langt mere nyttigt at køre flere simuleringer med samme indstillinger og se, hvor meget resultaterne varierer. Én gang ender systemet i en rolig gevinst, næste gang rammer det en række, der udsletter en stor del af bankrollen. Det er ikke en fejl i simuleringen, men volatilitetens natur.

Hold især øje med fire tal: bankrollen til sidst, det største drawdown, den største satsede opstilling og antallet af tabte rækker. Tallet 1,52 % kan virke lille, men i et system, der gentages igen og igen, betyder en lav sandsynlighed ikke, at hændelsen ikke sker — kun at den ikke sker i hver række. Over tusindvis af spin dukker de dyre rækker op igen og igen. Til sammenligning med andre systemer på de samme spin kan du bruge Roulette-systemtester.

Dommen: kan Bally-systemet bruges?

Bally er interessant som skoleeksempel. Det viser, at selv en stor dækning af roulettebordet ikke i sig selv rækker til gevinst i længden. Systemet har en klog konstruktion, en fast fortjeneste ved hver træffer og kan over korte stræk virke meget stabilt. Alligevel kan det ikke fjerne husets fordel.

Bally-systemets største værdi er som undervisning. Til forskel fra de simple systemer viser det tydeligt sammenhængen mellem gevinstsandsynlighed, gevinstens størrelse, tabets størrelse og antallet af gentagelser. Kører du det i simulatoren, ser du hurtigt, at en strategi ikke behøver at tabe ofte for at være ufordelagtig i længden. Det er nok, at dens lejlighedsvise tab er store nok.